550 københavnske skraldemænd har nedlagt arbejdet
KØBENHAVN: 550 skraldemænd i København og omegn har mandag morgen valgt at nedlægge arbejdet. De mener, at deres kommende arbejdsgiver, det fælleskommunale selskab Amager Ressourcecenter (ARC), er løbet fra en allerede indgået aftale. Det skriver Fagbladet 3F.
Skraldemændene skal overføres til ARC om en måneds tid, og afdelingssekretær i 3F Kastrup Mike Stirling, oplyser, at tillidsrepræsentanterne har forhandlet med ARC om arbejdsvilkårene, men mangler at få landet en aftale med ARC.
- ARC er løbet fra en aftale, og det handler ikke om løn, men om de arbejdsvilkår, som skraldemændene skal arbejde under i det fælleskommunale selskab, siger han.
Strid om løn
Helena Hasselsteen Nielsen, Chef for affaldsindsamling hos ARC, bekræfter, at der er en arbejdsnedlæggelse blandt renovationsmedarbejderne.
- Den skyldes en uoverensstemmelse mellem ARC og 3F i forhandlingerne om den fremtidige arbejdstid fra den 1. september – der er ikke uenighed om løn eller arbejdsvilkår i øvrigt. ARC har inddraget KL og lader nu det arbejdsretlige system gøre sit arbejde, siger Helena Hasselsteen Nielsen.
Københavns Borgerrepræsentation vedtog i efteråret 2018 at overdrage affaldsindsamlingen til ARC. Opgaven skal hjemtages i takt med, at de eksisterende kontrakter med private renovatører udløber. Det er på den baggrund, at ARC og 3F siden efteråret 2020 har forhandlet om de københavnske renovationsmedarbejderes fremtidige arbejdsvilkår.
Skraldemændene i følgende bydele strejker: Indre by, Christianshavn, Amager, Tårnby, Dragør, Vesterbro, Østerbro, Nørrebro, Nordvest, Valby, Brønshøj, Husum, Frederiksberg.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.